Du kører hjem efter arbejde, trafikken flyder, og speedometret sniger sig 10–20 km/t over grænsen – “alle andre gør det jo også”. Netop den situation er i centrum for de nye nationale fartgrænser og forhøjede fartbøder, som skal få flere til at lette foden fra speederen. Kort fortalt er de nye fartgrænser en justering af, hvor hurtigt man lovligt må køre på forskellige typer veje, så hastigheden bedre matcher vejens udformning og risiko. De højere bøder er en opstramning af taksterne for at køre for stærkt og skal gøre det markant dyrere at ignorere skiltene.
Baggrunden er, at politiet fortsat måler alt for mange bilister langt over grænsen – også på strækninger, hvor konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis noget går galt. Automatiske hastighedskontroller har på én dag registreret alt fra moderate overskridelser til ekstrem fart, og derudover flere narkobilister og bilister, der kører, selv om de allerede har fået frakendt kørekortet.
De nye regler kort
Med de nye nationale fartgrænser sænkes den tilladte hastighed typisk med omkring 10 km/t på udvalgte strækninger, især på landeveje og ved vejarbejder, hvor ulykker ofte får alvorlige følger. Der lægges også større vægt på lavere fart nær bebyggelse, skoleveje og kryds, hvor bløde trafikanter er udsatte.
Samtidig hæves fartbøderne, så en overskridelse, der tidligere kunne koste omkring 1.500–2.000 kr., fremover kan ligge i lejet 2.000–3.000 kr. Grove overtrædelser kan ende væsentligt højere og nærme sig 5.000–6.000 kr., og der kommer hurtigere klip i kørekortet ved store hastighedsoverskridelser. Tendensen er klar: lidt for stærk kørsel bliver dyrere, meget for stærk kørsel bliver både dyrt og kan koste kørekortet.
Flere kontroller, større risiko
De skærpede regler følges op af mere og mere målrettet kontrol, både med fotovogne og patruljebiler. I en nyere automatisk kontrol blev en bilist eksempelvis målt til 132 km/t i en 90-zone, hvilket udløste flere klip i kørekortet – en dyr påmindelse om, at 40 km/t for meget ikke længere bare er “lidt travlt”.
På en landevej blev en anden bilist målt til 117 km/t i en 70-zone og står nu til både klip og betinget frakendelse, hvor kørekortet ryger, hvis der begås en ny forseelse inden for en bestemt periode. Samtidig afslører færdselskontroller ikke kun fart, men også narkokørsel, rødkørsler, kørsel uden førerret og mangelfuld lygteføring – på én dag blev der registreret seks narkobilister, flere af dem i forvejen frakendt førerretten.
-
Bøde på typisk 2.000–6.000 kr. ved høj fart
-
Klip i kørekortet ved markante overskridelser
-
Betinget frakendelse ved meget høj fart
-
Ubetinget frakendelse og fængsel ved vanvidskørsel
Det betyder i praksis, at risikoen for at blive opdaget er større, og konsekvenserne ved at blive målt for stærkt er hårdere end for få år siden. Hvor en hurtig tur med 20–30 km/t for meget før kunne glide igennem som “uheldig, men overkommelig”, kan den nu tydeligt mærkes på både økonomi og frihed til at køre bil.
Sådan undgår du dyre fejl
For den almindelige bilist handler det om at tilpasse sig de nye grænser uden at gøre hverdagsturen unødigt besværlig. Start med at lægge en lille tidsbuffer ind: planlæg, som om turen tager 5–10 minutter længere, så du ikke føler dig presset til at “hente tiden” på motorvej og landevej.
Brug bilens fartpilot, hvis du har det, især på lange, monotone strækninger, hvor farten let kryber op uden man opdager det. Har din bil et ISA-system (intelligent hastighedsassistent, der aflæser skilte og hjælper med at holde fartgrænsen), kan det være en effektiv støtte – men du har stadig ansvaret for at holde øje med skiltene.
Vær ekstra opmærksom på nedskiltede zoner ved vejarbejder, uoverskuelige kryds og steder med krydsende cyklister og fodgængere. Her er forskellen mellem 50 og 70 km/t ikke bare et spørgsmål om bødestørrelse, men om bremselængde, som kan øges med 5–10 meter bare ved 10 km/t for meget – ofte nok til at ramme i stedet for at nå at standse.
Endelig er det værd at tjekke, at dæk og bremser er i god stand, da sikkerheden ved hårde opbremsninger afhænger af grebet mod vejen. Kombinationen af realistisk planlægning, brug af bilens hjælpemidler og respekt for de nye fartgrænser er den nemmeste måde at undgå både bøder, klip og unødvendig risiko.
Når reglerne strammes, er det i sidste ende for at mindske antallet af alvorlige ulykker – og det begynder med den hastighed, du vælger, næste gang du sætter dig bag rattet.